Lørdag den 29. juni afviklede vi i Birkemose Golf Club den årlige Pink Cup match – i år slået sammen med mændenes turnering Slå et slag for kuglerne. Vi var så heldige at vejret var skønt solrigt, og vi havde nogle gode timer på banen. Der blev kæmpet godt om de flotte præmier, der var fremskaffet til matchen – hver match med sine sponsorer. I alt var vi 67 deltagere til begge matcher, og vi takker alle der stillede op til matchen samt dem der støttede med et økonomisk tilskud. I alt knap 22.000 blev der indsamlet/sponseret som vi kan videresende til Kræftens Bekæmpelse for begge matcher. På billedet ses nogle af de Pink Ladies.