Seniorklubben

Seniorklubben er en klub i klubben for seniorer af begge køn

Seniorklubben lægger stor vægt på socialt samvær og spiller match hver tirsdag i perioden marts/april, til vores generalforsamling i december.

Matcherne afvikles på 18 huller eller 9 huller, og for begge kategorier er der frivillige matchledere som styrer ”slagets gang”.

For dem der spiller 18 huller er der præmier for hver 12 deltager, og for dem der spiller 9 huller, er der præmie for hver 5 deltager.

Når sidste deltager er kommet ind, mødes vi som regel til en forfriskning på terrassen, eller i restauranten til præmieoverrækkelse.

I Seniorklubben har vi en god og hyggelig omgangstone. Vi driller, roser, pjatter, er seriøse og frem for alt indstillet på, at alle skal have det fint med at spille golf, også selvom man er nybegynder. Vi venter på hinanden, og sørger for at alle kommer godt igennem alle huller.

Spilleplanen kan ses andetsteds på hjemmesiden

Ud over tirsdagsmatcherne arrangerer Seniorklubben også en årlig sommertur til forskellige golfbaner med overnatning.

Turene foregår således, at bestyrelsen finder golfbaner og hotel.

Den første dag starter vi med at spille golf, hvorefter vi kører til hotellet, hvor der er middag og hyggeligt samvær med evt. underholdning.

Dag 2 spilles der på en ny bane. Turen afsluttes med frokost og præmieuddeling.

Kontingent til Seniorklubben er 50,- kr. årligt.

Der betales kr. 20,00 for 18 huller og kr. 10,00 for 9 huller i hver spillerunde. Pengene bruges til præmier samt vore fælles arrangementer, således at vores udflugter kan holdes på et rimeligt niveau.

Du kan blive medlem blot ved at møde op tirsdage senest kl. 8:15 eller indbetale kr. 50,00 på konto 0759 3232095562 Middelfart Sparekasse, husk at påfører navn og medlems nr. på indbetalingen


Birkemose Golf Club

Nr. Stenderupvej 12
6000 Kolding
75 56 50 60