Forkvindens beretning 2023

Forkvindens beretning til generalforsamling i Ladies Section i Birkemose
Tirsdag den 19. september 2023

Så er der allerede gået et år igen, og denne gang er det så en ny forkvinde, der skal aflægge beretning.
I stor enighed blev vi konstitueret efter generalforsamlingen sidste år, og derfor har vi i år fået ny
kasserer Anni, som glad tog imod udfordringen, og tjansen som forkvinde, fik jeg så.

Vi kom lidt stille i gang med sæsonen, da april var utrolig kold og blæsende, men det ændrede sig
heldigvis hen over sæsonen, og den 27/6 var vi hele 26 kvinder på banen. 9 på 9 huller og 15 på
18 huller. Det tror jeg er rekord i den tid jeg har været med i Ladies.

Den 13/5 var vi en tur i Haderslev. Vi var 12 afsted, på en af de første dage med fantastisk vejr.
Vi fik at vide, at der kun var plads til os til spisning, hvis vi ville sidde ude,
og det havde vi heldigvis sagt ja til, for det var skønt.

 Den 10/6 var vi en lille gruppe som havde valgt at tage en tur med overnatning – alle medlemmer
af Ladies, men ikke i LS regi. Vi havde en super hyggelig weekend med spil på 2 baner, som tror
jeg, bliver gentaget i 2024, i hvert fald synes jeg at jeg hørte, at Linda og Karen meldte sig på
banen som arrangør.
Grunden til at det blev holdt udenfor LS var, at vi uanset om vi kom op på de
10 tilmeldte, som vi i klubben har sat som minimum deltagelse for at gennemføre, ville afsted.

Grænsen for de 10 tilmeldte gjorde sig også gældende for, at turen den 10/9 til Blommenslyst blev
aflyst. Om det var banen, bespisningen eller bare ”bad timing”, der her gjorde udslaget ved jeg
ikke, men jeg synes det giver god mening at holde fast i de 10, da der gerne skal være mere end
en 1/3 der deltager for vi i klubben, bruger medlemmernes penge på præmier, og også frabestyrelsens
side bruger tiden på planlægningen.

Vi har også haft den årlige match mod Mens Section. Desværre tabte vi 30,4 mod 29,8. Der var
pænt fremmøde af LS medlemmer. Dejligt at I bakker op.

Sidste år lovede vi mændene at vi ville stille med et nyt trofæ. Anni kom med forslaget om, at vi
skulle købe en bamse, som så i det efterfølgende år, kunne bære en rød eller blå hat.
Bamsen blev det ikke til og hatten heller ikke, i stedet blev Hardy – eller Henriette vakt til live. Han/hun har
en plads i restauranten – over præmieskabet. Trofæet er enten iført et lyserødt tørklæde eller et
blåt, som bevis på, hvem der vandt årets match. Ideen bragte smil frem hos alle.
Samtidig har Dorte lavet et diplom, som vil blive opdateret hvert år. Denne står i præmie skabet.

Vi har i løbet af året også fået tilgang af nye -og gamle medlemmer, så vi her ved afslutningen er
29, hvilket er det højeste antal der har været i flere år. Forhåbentlig finder flere hen til os næste år,
for jeg synes, det er ikke kun klubben der er Danmarks hyggeligste, det er Ladies Section også.

Desværre er der flere at mine bestyrelseskollegaer der har valgt at sige stop efter denne sæson.
Jeg ved ikke helt om det er på grund af mig, men jeg håber der er flere af jer fremmødte her i
aften, der har lyst til at gøre Anni og jeg med selskab. Det er ikke en tjans man kommer til at gå
ned med stress af, så kom frisk.

Jeg vil gerne sige 1000 tak til Dorte for stor indsats gennem flere perioder, med at holde styr på
golfbox og ikke mindst al kommunikation.

Nu har jeg selv kastet mig ud i rollen som administrator, og det tager lidt tid at finde sig til rette
derinde, som I har oplevet konsekvensen af.

Også tak for indsatsen til Lone, som desværre heller ikke genopstiller og tak til vores 2 suppleanter
Pia og Camilla.

Helle Schmidt Madsen

19.06.23