Generalforsamling i LS
Referat af generalforsamling i Ladies Section i Birkemose Golf Club tirsdag den 19.09.23
Der var mødt 17 af de 29 betalende kvinder i LS op til årets generalforsamling.
Punkt 1 – Valg af dirigent:
Anette Dencker tog tjansen som dirigent.
Punkt 2 – Forkvindens beretning:
Se vedhæftede bilag.
Punkt 3 – Fremlæggelse af regnskab for 2023 til godkendelse:
Indtægter for kr. 4.281,16 (29 medlemmer + renter) og udgifter for kr. 4.595,90. Der overføres kr. 2.934,04 til næste år. Dorte Madsen har godkendt regnskabet uden anmærkninger. Ingen indvendinger til regnskabet fra medlemmerne.
Punkt 4 – Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer:
Dorte Kock og Lone Kühne var på valg. Ingen af de to ønskede genvalg.
Dorte Madsen og Anne Charlotte (Lotte) Vestergård Larsen blev valgt som nye bestyrelses-medlemmer.
Punkt 5 – Valg af 2 suppleanter:
Pia Wittig og Camilla Zerlang Mølgaard var på valg. Camilla ønskede ikke genvalg.
Pia Wittig og Lene Moser blev valgt som suppleanter.
Punkt 6 – Valg af revisor:
Bente Jensen blev valgt.
Punkt 7 – Indkomne forslag:
7a: Bestyrelsen foreslår fastsættelse af dato for fællesspisning i vinterhalvåret samt medlemmernes input til hvilke aktiviteter de ønsker i den kommende sæson (ture, Pink Cup og lign.):
Fællesspisning arrangeres – dato meldes ud af bestyrelsen på et senere tidspunkt.
Flere ture måtte evt. ønskes – gerne uden minimumsantal som krav – og måske med forskellige former for præmier – og måske hvis lille tilslutning kan tur evt. laves så det ikke er LS der betaler præmierne. Evt. også en ”spontan tur” med blot en meddelelse i Messenger gruppen om en tur i weekenden med kort tilmelding. 2 ture planlægges af bestyrelsen.
Pink Cup – bestyrelsen undersøger om det skal afholdes – det kræver en stor indsats.
7b: Ændring af navnet Ladies Section (fremsendt af Lisbeth Braae):
Efter debat blev forslaget trukket retur, da der ikke kunne findes på et nyt navn. Kan evt. overvejes til næste års generalforsamling.
7c: Straffen for putts i puttingkonkurrence nedsættes fra 5 til 3 slag (fremsendt af Lisbeth Braae):
Det blev ikke vedtaget.
7d: Ønske om at drømmerunden bliver offentlig tilgængelig fremover (fremsendt af Lisbeth Braae
og Jette Hansen):
Medlemmerne besluttede, at drømmerunden fremover skal være offentlig tilgængelig.
7e: Underudvalg til bestyrelsen (fremsendt af Jette Hansen):
Aktivitetsudvalg oprettet – Jette Hansen, Lisbeth Braae og Anne Eg. De vil i samarbejde med bestyrelsen stå for at få nogle aktiviteter sat i gang.
Weekendturen med overnatning står Karen Bjørnskov Pedersen og Linda Daugaard-Hansen for.
Matchleder – evt. skiftes til at være forskellige – Dorte Madsen vil gerne tage tjans også – bestyrelsen tager stilling til hvordan det skal fungere.
7f: Tidligere starttider f.eks. fra kl. 15.00 (fremsendt af Jette Hansen):
Det blev ikke vedtaget.
Punkt 8 – Fastsættelse af kontingent:
Der er lagt et forsigtigt budget – lagt på 25 medlemmer. Budget lavet med et underskud på kr. 150,00.
Det blev besluttet, at kontingentet i 2024 forbliver på kr. 150,00. Så kan det tages op næste generalforsamling om det evt. skal stige i 2025.
Punkt 9 – Eventuelt:
Mandagspigerne:
De skal inviteres til at komme og spille med en af gangene.
Messenger-gruppen:
Susanne fortsætter med at administrere messenger-gruppen. Nye medlemmer skal oprettes i gruppen – husk at oplyse hvad din profil hedder så Susanne har en chance for at finde en.
Drømmerunde/birdies:
Vindere: 9-huller – Lene Moser Pedersen. B-rækken 18-huller – Helle Schmidt Madsen. A-rækken 18-huller – Dorte Madsen.
Flest birdies – Bente Jensen vandt denne konkurrence med i alt 5 birdies (af de i alt 24 birdies).
Birdies:
Susanne prøver om hun kan lave et ”birdies-træ” så det fremover kan bruges i stedet for som det har været brugt de senere år.
Annette afsluttede generalforsamlingen og takkede for fremmødet.
Referent: Dorte Kock
Dato: 27.09.23