Vedtægter for Ladies Section i Birkemose Golf Club
pr. 01.10.2014

§1 Formålet med Ladies Section er at give Birkemose Golf Clubs damer mulighed for et hyggeligt klubliv,
ved at spille golf sammen.

§2 Der spilles en gang om ugen (tirsdag).

§3 Alle kvindelige medlemmer af Birkemose Golf Club, som er over 18 år kan blive medlem af Ladies Section.

§4 Kontingentet fastsættes på den årlige generalforsamling. Kontingentet indsættes på Ladies Sections bankkonto
senest 7 dage efter indmeldelsen. Kontingentet bruges til arrangementer og diverse udgifter.

§5 Det tilstræbes at spille i følgende rækker:
18 huller: A-række og B-række (deles ligeligt på dagen mellem de fremmødte)
9 huller: A-række

§6 Bestyrelsen består af 4 medlemmer – forkvinde, næstforkvinde, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen vælges første gang i forbindelse med 1. generalforsamling. Den afgående
bestyrelse og andre medlemmer indstiller derefter efterfølgerne for 2 år ad gangen.
Disse personer vælges på generalforsamlingen, således at de 2 personer afgår i lige år
og 2 andre personer i ulige år. Bestyrelses konstituerer sig selv.

Yderligere vælges der 2 suppleanter for et år ad gangen.

På generalforsamlingen nedsættes forskellige udvalg blandt medlemmerne, bl.a.
turudvalg og Pink Cup udvalg. Kan der ikke findes medlemmer der ønsker at træde ind
i disse arrangementsudvalg, bortfalder arrangementerne.

§7 Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med sæsonens sidste match med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Forkvinden aflægger beretning om det forløbne år
3. Kassereren aflægger regnskab til godkendelse
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer
5. Valg af suppleanter
6. Valg af revisor
7. Behandling af indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før
generalforsamlingen)
8. Fremlæggelse af budget
9. Fastsættelse af kontingent
10.Eventuelt

§8 Der indkaldes til generalforsamlingen senest 14 dage før afholdelsen. Indkaldelsen kan
ske enten via mail, opslag på opslagstavlen, på hjemmesiden eller ved personligt brev.